BRUER

Malmfuru, skipsspiker, never og tjære: Nå åpner nye Skarsvegen bru

Bygd i beste stil etter generalveimester Rummelhoffs "conditioner" fra 1803.

Etter instruksen fra 1803: "Rækværket afstryges 2de Gange med Tjære...". Merk bjørkeneveren (to lag) som dekker oversiden av langåsene.
Etter instruksen fra 1803: "Rækværket afstryges 2de Gange med Tjære...". Merk bjørkeneveren (to lag) som dekker oversiden av langåsene. Foto: Halvor Uldal Kåsa, Statens vegvesen
2. juli 2019 - 16:55

Statens vegvesen Region sør har invitert til åpning av Skarsvegen bru i Svartdal i Seljord kommune i Telemark. Åpningen foregår tirsdag 9. juli klokka 12 ved brua på Skarsvegen.

Gamle Skarsvegen bru. <i>Foto:  Halvor Uldal Kåsa, Statens vegvesen</i>
Gamle Skarsvegen bru. Foto:  Halvor Uldal Kåsa, Statens vegvesen

Brua ligger på den gamle kjøreveien mellom Seljord og vestover mot Åmotsdal. Den var en del av hovedferdselsveien fra Seljord og vestover til Åmotsdal og Rauland fram til omkring 1870. Strekningen er cirka 7,5 kilometer lang. Den følger et kupert terreng med til dels bratte stigninger. Mye av veien er lagt på steinfylling som stedvis består av tørrmurer.

Skarsvegen er et nasjonalt verneverdig veiminne.

Den største jobben med brua har tatt to måneder. De arbeidene ble ferdige i høst. Nå er brua tjærebredt og klar til å ta imot fotturister.

Jobben har kostet rundt 600.000 kroner, og entreprenør har vært NCC.

Byggingen av brua er basert på utdrag fra generalveimester Bartholomeus von Rummelhoffs «Conditioner Hvorefter Entrepeneurene haver at istandsætte Postvejen udi Christiansands Stift» (1803).

Med andre ord: Byggherrens tekniske beskrivelse av hvordan arbeidet skal utføres.

Fra generalveimesterens "conditioner": 
"13) Alle fornødne broer, med et Løb fra 10 til 24 Fod bredt, og hvortil Entrepeneuren ligeledes anskaffer sig selv de fornødne Materialier opføres fornemmeligen saaledes: Da Træebroen skal have samme Bredde som Vejen, saa maae iagttages ved Steenkarenes Anlæg, at disse i Forhold til højden bliver breedere i Bunden, for at samme kan skraaes lidet opefter. Naar Bredden af Løbet og Højden af Broen er bestemt opføres fra begge Landsiderne Steenkar med fiirkantede flade stoere Hjørnesteene, hvormed iagttages det samme som ovenanført ved Muurarbejde i 6te Post. Naar Karene ere ferdige lægges over Løbet 8te Furre eller Eege-Spiirer med 10 til 12 Tommer Top, som hviler med Enderne paa en 10 Tomme tyk fiirhuggen Tværrigel som først lægges paa Karene. Til Træstrøe bruges 6 Tommer tykke huggede Stokker, som føjes tæt sammen. Stolperne med Knapper skal være 4 en halv Fod høje og 6 Tommer tykke i Fiirkandt, disse befæstes (8te Fod fra hinanden paa 10 Tommer tykke firhuggede Sidesviller med Tapper i Hull igjennem samme. Svillerne tilligemed Stolperne sammensættes til Broen med Eegeknæer som ovenanført, og med lange Jernnagler igiennem Svillerne i Strøet. Dobbelte Rækker 4 Tommer i Fiirkandt indfældes og nagles paa Stolperne, ligesom er anført ved Rækværket. Alle fornødne Jernnagler maae være saa lange, at de kan nøkkes paa den anden Side, 8 Fod (Red. anm.: skal vel være tommer?) fra begge Ender af Træebroen nedlegges paa Steenkarene en Tværrigel, hvorpaa ligeledes befæstes Hjørnestolper, som med Rækker sammenføjes med det øvrige Rækværk. Dersom Steenkarenes Længde og Højde skulde udfordre længer Rækværk, da opføres ligeledes samme. Naar Broen er færdig, dækkes saavel Tværstrøet som Steenkarene med et Lav Turv og Grundfyld. Rækværket afstryges 2de Gange med Tjære og Knapperne paa Stolperne hvide med Olje Bleghvide. Broer som udfordrer en anden Bygningsmaade og hvortil leveres Entrepeneurerne de fornødne Materialier, blir nærmere efter Omstændighederne opgivet.

Alle materialer er furu med 50-70 prosent malminnhold som er smørt inn med milebrent, brun tretjære. Alle bolter og spiker (skipsspiker) er galvanisert, men det er ikke brukt moderne skruer. <i>Foto:  Halvor Uldal Kåsa, Statens vegvesen</i>
Alle materialer er furu med 50-70 prosent malminnhold som er smørt inn med milebrent, brun tretjære. Alle bolter og spiker (skipsspiker) er galvanisert, men det er ikke brukt moderne skruer. Foto:  Halvor Uldal Kåsa, Statens vegvesen

14) Hvad Vejen og Broerne i øvrigt maatte udfordre, det er Entrepeneurerne pligtige til at fuldføre. Alt Arbejde maae være færdig i det seeneste 14 Dage efter Michelsdag (Red. anm: 29. september). De bliver ansvarlig for Vejen og Broerne det Aars Udgang de haver istandsadt samme».

Artikkelen fortsetter etter annonsen
annonsørinnhold
GK
Ambisiøs renovering midt i Trondheim

PS: Bartholomeus von Rummelhoff (1758-1839) ble i 1790 utnevnt til generalveimester i Kristiansand og fikk ansvaret for å lage kjørevei ("Postveien") fra Telemark til Stavanger.

Les mer om:
Del
Kommentarer:
Du kan kommentere under fullt navn eller med kallenavn. Bruk BankID for automatisk oppretting av brukerkonto.