Telegrafering av billeder.

Allerede i nogen tid har man været istand til at afsende billeder pr. telegraf. Methoden har imidlertid været undergivet betydelige forbedringer og har i de sidste dager nået en grad af fuldkommenhed gjennem Palmers, Hils og Lanys opfindelser. Principet for de nyeste apparater er i korthed følgende:

Billedet overføres til almindelig zinkætsning, klicheen består her som bekjendt af fordybede og forhøiede partier. De fordybede steder fyldes med en isolerende masse, således at hele overfladen nu danner en jevn flade. Pladen bliver bøiet til en cylinder og skjøvet ind på afsenderapparatets valse. På valsen løber, ganske som ved fonografapparaterne, en metalstift, der bevæger sig langs valseaksen og som således, når valsen sættes i bevægelse, beskriver en spiral om cylinderen.

På modtagelsesstationen er anbragt en lignende cylinder, der imidlertid her blot er dækket med hvidt papir, over hvilket der glider en metalstift; metalstiften løftes op fra papiret, når en i nærheden anbragt elektromagnet træder i virksomhed; denne magnet står ved telegraftråden i forbindelse med afsenderstationens metalstift. Når afsendelsesapparatets metalstift under zinkvalsens rotering træffer et metallisk parti, kan strømmen passere gjennem telegraftråden til modtagelsesapparatets magnet, som da løfter den tilsvarende stift et øieblik fra papirvalsen, indtil stiften på den første station træffer et isolereet feldt på afsendervalsen og derved afbryder strømmen. Afsenderstiften når sukcessivt ethvert parti af zinkclicheen, således at alle dele af billedet bliver behandlet.

Apparatet har funktioneret udmerket ved en ledningslængde af 1200 km. og synes at skulle få meget betydning, når det gjælder oversendelse af aktuelle billeder for dagspressen, forbryderfotografier, telegrafiske underskrifter etc.

Et billede på 2,5 cm. cylinderlængde oversendes på ca. 1 minut, et billede på 20 cm. længde kræver ca. 8 minuter, medens zinkpladens præparering kræver ialt ca. 40 minuter.